Krigen mod Preussen og Østrig endte i juli 1864, og Anders Jensen Lønborg blev hjemsendt i november samme år. Det blev således til 28 måneder i Flådens tjeneste og i al denne tid skrev Anders Jensen Lønborg dagbog. Den er tydeligt skrevet til Anders Jensen Lønborgs familie hjemme i den lille landsby Espe nær Ringe på Midtfyn, og beskriver i kort form de daglige opgaver og oplevelser, set gennem øjnene på en ung mand, der ikke tidligere havde været til søs.
Der er allerede udgivet en række beretninger fra krigen 1864, men denne adskiller sig fra de disse ved også at give ny viden om tiden før og efter slaget ved Helgoland. Dagbogen er skrevet i de år, hvor den danske flåde gik fra rent sejldrevne træskibe til pansrede skibe, der med deres dampmaskiner blev mindre påvirket af vind og vejr. Anders Jensen Lønborg var således en del af den første besætning på fregatten TORDENSKJOLD efter at denne fik installeret en dampmaskine og også første besætning på panserskibet ROLF KRAKE, der ved dets kommandohejsning i sommeren 1863 var det mest moderne panserskib i Europa.
Dagbogen er en således en interessant kilde til dagligdagen i den danske flåde i 1860'erne, og udgives her med en række forklarende tekstafsnit, noter og illustrationer.
Dieser Download kann aus rechtlichen Gründen nur mit Rechnungsadresse in A, B, CY, CZ, D, DK, EW, E, FIN, F, GR, H, IRL, I, LT, L, LR, M, NL, PL, P, R, S, SLO, SK ausgeliefert werden.








